For at sikre, at dine uldplaider forbliver bløde og lækre i mange år, er det vigtigt at passe godt på dem. Uld er et naturmateriale, der kræver særlig pleje for at bevare sine unikke egenskaber og sin kvalitet. Her er vores bedste vejledning om pleje og vedligeholdelse af uldplaider.
Generel pleje af uldplaider
Uld indeholder naturlig lanolin, som har selvrensende egenskaber, hvilket betyder, at du kun behøver at vaske plaiden, hvis det er absolut nødvendigt. For at fjerne lugt anbefales det, at du hænger din uldplaid ud i frisk luft, helst når duggen falder eller i fugtigt vejr. Alternativt kan du lægge plaiden i fryseren natten over, eller tage den med ud på badeværelset, når du tager et varmt brusebad, så dampen kan friske ulden op.
Tips til pletfjerning
Hvis der opstår pletter på din uldplaid, er det bedst at behandle dem med lidt uldvaskemiddel direkte på pletten. Lad vaskemidlet sidde i ca. 10 minutter, inden du vasker plaiden. Dette hjælper med at løsne pletterne uden at skade ulden.
Vask af uldplaider
Vask altid uldplaiden i overensstemmelse med vaskeanvisningen på produktet. Som udgangspunkt er håndvask i lunkent vand den bedste metode, da det er mest skånsomt mod ulden. Hvis din uldplaid kan maskinvaskes, skal du bruge uldprogrammet med lav temperatur og få omdrejninger, da mange uldtyper ikke tåler den hårde behandling, som almindelig maskinvask giver.
Når du vasker uldplaider, er det vigtigt at bruge et mildt uldvaskemiddel, der ikke indeholder enzymer eller blegemidler, da disse kan beskadige uldfibrene. Læg gerne uldplaiden i en vaskepose eller pudebetræk for at undgå friktion i mellem ulden og tromlen. Undgå at vride eller strække plaiden efter vask, da det kan deformere fibrene. I stedet skal du forsigtigt presse vandet ud ved at trykke let på plaiden.
Når du skal vaske din uldplaid i hånden, er det vigtigt, at du husker, at der IKKE skal skrubbes, gnubbes og udføres anden hårdhændet behandling. Tænk det som, at du skal lade vandet og sæben gøre arbejdet for dig. Fyld en balje, badekar eller håndvask med lunken vand (maks.30 grader) og tilføj herefter lidt sæbe, der er særligt udviklet til uld. Læg din uldplaid i blød i vandet i cirka 10 minutter. Drej uldplaiden lidt rundt i vandet, og se om den er blevet ren eller om der skulle gemme sig nogle mere genstridige pletter. Du må gerne gnide ligeså forsigtigt med hænderne på pletter, men aldrig brug uld mod uld. Slut af med at skylle sæben ud af plaiden med rent vand.
Tørring af uldplaider
For at tørre din uldplaid korrekt, bør den lægges fladt på et tørt underlag, som f.eks. et håndklæde, og aldrig hænges op til tørre, da dette kan få den til at miste sin form. For at fremskynde tørringsprocessen kan du lægge plaiden på et par tørre håndklæder og rulle dem sammen for forsigtigt at presse overskydende vand ud.
Efter vask kan det være en god idé at børste plaiden forsigtigt i luvens retning for at fjerne eventuelt fnuller og holde den pæn og blød.
Børst herefter gerne plaiden med en blød børste for at fjerne fnug og støv og hjælpe ulden med at genoprette sit naturlige flotte udseende
Magter du ikke selv, at rengøre din plaid, så kan langt de fleste uldplaider tåle kemisk rens, og derfor kan du vælge den lette løsning, og tage den med på renseri.
Opbevar din plaiden korrekt
Skal din plaid pakkes væk i en længere periode, bør du sørge for, at den er ren, inden du folder den pænt sammen og lægger den i en lufttæt pose eller beholder. Opbevar plaiden et mørkt og køligt sted for at undgå skader fra lys og varme.
For at beskytte din uldplaid mod møl, kan du med fordel vedlægge mølkugler eller lignende midler mod møl i opbevaringsposen. Dette vil hjælpe med at holde møl og andre skadedyr væk fra din plaid.
Ved at følge disse enkle trin kan du sikre, at dine uldplaider forbliver bløde, smukke og funktionelle i mange år fremover.